Laboratorieundersøgelser

Laboratorieundersøgelser med det samme

I sommeren 2016 opgraderede vi vores laboratorie, så vi nu har udstyr til at lave en stor udredning på vores patienter. Fordelen ved, at vi har det moderne laboratorieudstyr i klinikken er, at vi kan undersøge patientens basisværdier i en blodprøve - mens du venter. Det betyder, at vi har svar fra laboratorieundersøgelsen samme dag. På den måde kan vi meget hurtigt iværksætte den nødvendige behandling af kæledyret. 

Vidste du, at alle AniPlan-aftaler på Langå Dyrehospital er inklusiv en årlig blodprøve? Dette er en rigtig god måde at holde øje med dyrets almenstatus og giver os gode chancer for at opdage problemer, inden de bliver for store.

Basisundersøgelser

Af de mange basisundersøgelser vi tilbyder kan blandt andet nævnes: 

  • Undersøgelse af blodets sammensætning (Hæmatologi)
  • Undersøgelse af organernes funktioner 
  • Urinundersøgelser
  • Fæcesundersøgelser (hund og kat)
  • Gødningsprøver med henblik på ormekur (hest, får, geder med videre)
  • Generelle mikroskopiundersøgelser
  • Bestemmelse af tidspunkt for parring
  • Undersøgelser for udvalgte specifikke infektioner f.eks. katteleukæmi, katteaids, og giardia

Laboratoriesamarbejde

Såfremt der er behov for større udredning, har vi samarbejde med et stort laboratorie i Tyskland. Prøverne hertil hentes samme dag, og vi har svar dagen efter eller få dage efter, afhængigt af, hvilke prøver der er tale om.