Om os

Langå Dyrehospital

Sunde dyr - er glade dyr!

Vi etablerede Langå Dyrehospital den 1. Juli 2005 som en fortsættelse af det tidligere Langå-Ulstrup Dyrlæger. På vores moderne dyrehospital tilbyder vi dig og dit kæledyr den bedste behandling. Vores motto er nemlig "Sunde dyr er glade dyr".

Vi har prioriteret at tilbyde servicering af hunde, katte og mindre kæledyr her på dyrehospitalet. Samtidig kan du også få hjælp hos os hvis du har syge landbrugsdyr, heste eller andre syge dyr, som ikke kan transporteres til hospitalet. Vi har nemlig også udkørende praksis i tilknytning til dyrehospitalet.

Solid erfaring , faglig viden og trygge rammer

Du kan trygt overlade dit kæledyr til os for Langå Dyrehospital bygger på et fundament af solid erfaring og ekspertise. Hos os får dit kæledyr sygdomsbehandling på et højt niveau. Dit kæledyr har blandt andet mulighed for at få lavet røntgenundersøgelser, ultralydsscanning, blodanalyse, blive vaccineret  samt at få behandlet tænder med en ultralydsrenser. 

Vi tilstræber konstant at dygtiggøre os og holde vores faglige viden opdateret. Således har begge dyrlæger gennemgået fagdyrlægeuddannelse og vores sygeplejerske er fagveterinærsygeplejerske i anæstesi. 

Du kan desuden finde kvalitetsfoder og dyreartikler i vores hyggelige Petshop. Vi står altid klar til at rådgive og vejlede dig i forhold til dit kæledyrs trivsel. 

Det er vigtigt for os at skabe en tryg og indbydende atmosfære for både dig og dit kæledyr, så et besøg på Langå Dyrehospital altid er en positiv oplevelse.



Vi har telefontid alle hverdage fra kl. 7-17 og konsultation efter aftale fra kl. 8-17