Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Ormestrategi

Få styr på ormestrategien og spar på foder og dyrlæge

Det er vigtigt med en god strategi i kampen mod ormene, det gavner hestenes trivsel og kan spare dig for et dyrlæge besøg, som følge af kolik forårsaget af stor ormebyrde. Desuden er der nedsat tilvækst hos føl og ungheste med stor ormebyrde, så også her er der noget at hente på at overvåge ormebyrden i sin besætning, selvom det på overfladen ser ud til at hesten trives. 

Jeg anbefaler at der laves ormeprøve i efteråret, som regel vil jeg anbefale en standard prøve (ægtælling). Først på efteråret ser vi typisk en stigning i udskillelsen af æg hvorefter den igen vil falde lidt. Derfor er det et godt tidspunkt at undersøge hestene.

Til foråret vil jeg anbefale at man laver både ægtælling og larvedyrkning. Ved larvedyrkning kan vi adskille ormene fra hinanden, så vi kan undersøge om heste i din stald har blodorm. Blodormen udskiller først æg 6-9 måneder efter at hesten har optaget larven, derfor vil sandsynligheden for at finde dem i vores efterårsprøve være små, hvis de er optaget på græsmarken over sommeren. Der er dog ingen regler uden undtagelser, har man problemer med trivsel hos sin hest, kolik, vægttab mm. vil jeg anbefale at man også får lavet en larvedyrkning her i efteråret. 

Har du spørgsmål til ormestrategi og behandling så ring eller skriv for at høre nærmere.