På operationsdagen afleverer du som regel din hund eller kat først på dagen. Vi prøver så vidt det er muligt at planlægge dagen sådan at du kan sidde med hunden mens en beroligende indsprøjtning virker, katte bedøves på en anden måde, og indlægges med det samme. Vi indlægger i vores hunde- eller katterum, indtil operationen finder sted i løbet af formiddagen. På dyrehospitalet deler vi hunde og katte op i to rum for at stresse kæledyrene mindst muligt.
En tryg oplevelse for både kæledyr og ejer
Når dit kæledyr skal igennem en operation hos Langå Dyrehospital & Sundt Hesteliv, sørger vi for, at oplevelsen bliver så god og tryg som muligt for både dit kæledyr og dig som ejer.
Når dit dyr skal i narkose vil vi altid først lave en sundhedsundersøgelse for at tjekke at helbredet er i top. Før en bedøvelse vil vi altid anbefale en blodprøve. Med sådan en blodprøve kan vi sige mere om dit dyrs almene heldbredstilstand. I sådan en prøve undersøger vi bla. om der skulle være en skjult infektion, om de vigtige organer virker som de skal samt hvordan væskebalancen ser ud.
En blodprøve inden en bedøvelse skal gerne tages på samme dag som bedøvelsen skal foregå, men kan evt. tages nogle dage op til hvis det passer godt.
Læs mereDe mest gængse operationer, som vi udfører på dyrehospitalet, kan du se nedenfor:
- Kastration (hund, kat, gnaver)
- Sterilisation (hund, kat, gnaver)
- Tandrens
- Tandextrationer
- Fjernelse af retinerede mælketænder
- Tandrøntgen
- Operation ved livmoderbetændelse (hund og kat)
- Fjernelse af diverse knuder (fx mammaetumores eller hudtumores)
- Knæoperationer: Patella, korsbånd (TTA mv.)
- Diverse frakturer
Når kæledyret kommer hjem
Dit nyopererede dyr vil ofte være forsynet med et plaster til beskyttelse af operationssår. Ofte vil kæledyret også få en krave eller en bodystocking på, som forhindrer, at den kan slikke i såret.
I forbindelse med operationen vil dit kæledyr altid være smertebehandlet, og tabletter til behandling hjemme vil blive udleveret ved afhentning.
Når dit kæledyr kommer hjem, vil det være påvirket af narkosen, og bør derfor fodres forsigtigt med små portioner af dets yndlingsfoder for at forhindre opkastninger. Du kan evt. købe et let optageligt postoperativt foder med hjem til de første dage efter operationen.
Minimal blødning fra operationssåret kan forekomme. Hvis du er i tvivl om noget, er du altid meget velkommen til at ringe til os. I de fleste tilfælde vil helingen være næsten komplet efter 10 dage, og stingene kan fjernes på dyreklinikken. Husk, at du skal aftale tid til dette hos os.